23-11

                                                                             23-11-2006           

Kære Andreas, Kære Mathias.

Så er det igen den 23. november, FIRE år siden I kørte ud med ham og aldrig nåede frem.. suk

Hvor er det bare træls, hvorfor skred bilen ud, hvorfor kørte han så fandens stærkt, hvorfor skulle I lige ramme den sten……????

Ja hvorfor'erne står konstant i kø og et svar får jeg vel aldrig..

Meget er sket siden I kørte af sted, alt for meget synes jeg, - når nu det hele gik i stå dengang, hvordan kan alt så bare fortsætte uden jer ??

Og hvorfor er der stort set ingen der taler om jer ? 

21 og 23 år, burde I være i dag, voksne unge mænd med fremtiden foran jer, måske med koner og børn - færdiguddannede og godt i gang på arbejdsmarkedet, selvstændige måske ? Der havde været god brug for jer, både tømrere og IT-folk mangler der rundt omkring.. 

Dette bliver det første brev til jer, jeg selv lægger ud på vores hjemmeside - håber det passer jer at jeg nu har fået gang i den. Gad vide, hvordan I selv ville ha' brugt den ?  

De allerkærligste og meget triste hilsener, mor

          

21-12-2006

Kære Mathias og Andreas.

 Så er det jul - igen uden jer, for FEMTE gang uden jer L

Ja, det er nok jul, men det bli'r aldrig jul for mig - aldrig rigtig jul, med glæde, hygge og al den gamle julepynt, jeg kan bare ikke L Det gør alt for ondt at finde det frem og er ikke spor hyggeligt mere, kun sørgeligt. 

Vi får da et juletræ, og får det pyntet, og jeg stiller det på det gamle juletræstæppe, jeg lavede da I var små - eller var det da du var helt lille Mathias, før Andreas blev født - jeg kan ikke huske det.

Men nok så mange flotte patchworkjuletræstæpper, sådan et laver jeg aldrig, så længe det gamle holder !

Så vi holder da juleaften, men den er godt nok flad…

 Hvad med jer ?

Holder man jul hvor I er ?

Hvor er det træls, det eneste jeg kan give jer er lys og blomster, det er bare ikke retfærdigt !

 Triste, kærlige hilsener og knus

mor