Jersie d. 29-6-2008


Kære elskede Mathias.


TILLYKKE, tillykke med de 25 år du fylder i dag – de 25 år du burde have været og fejre her med os…

25 år siden du kom til verden, det er slet ikke til at forstå, det er SÅ mange år siden, synes ikke det er længe siden.
25 år…
Du havde været en flot ”voksen” mand nu, hvis ikke…………………
Måske gift, måske far – eller eftertragtet ungkarl ?

Igen kan jeg bare sidde og spørge HVORFOR ????????
HVORFOR måtte du ikke leve det liv, jeg fødte dig til, det liv der skulle have varet i mange, mange år – måske 4-5 gange de sølle 19 år du blev tildelt?
Nej, jeg fatter stadig ikke at det skulle ende for dig og Andreas på den sindssyge måde, fatter stadig ikke han skulle køre jer ihjel, og selv komme videre med sit liv…
ØV, hvor er det uretfærdigt…!

Mathias, jeg savner dig, savner Andreas, helt vildt! Savner jer så det gør ondt! Og tænker stadig på hvor meget I nåede at opfatte før det blev mørkt, håber slet ikke, I fandt ud af, hvad der skete, men det gjorde I vel, suk…

De kærligste, triste fødselsdagshilsener
mor

Jersie 29-6-07

Kære elskede Mathias.

TILLYKKE med dine 24 år.

Om jeg forstår det er så mange år siden, du kom til verden, hvor er alle de år blevet af, og hvor er de sidste godt fire et halvt år blevet af - det forstår jeg slet ikke.

Forstår ikke det nu er FEMTE gang jeg kun kan ønske dig tillykke med et brev og en blomst, som du velsagtens ikke kan se.

I dag burde du jo selv have holdt din fødselsdag, selv lavet lagkagen og inviteret os andre. Måske havde du haft en kone til at hjælpe dig, og et barn til at spise den?

Ja, der er så meget du burde, men som du ikke fik lov til - HVORFOR ?

Hvorfor endte dit, og Andreas's, liv ved den sten i den bil? Og hvorfor har I fået følgeskab af så mange? Hvorfor skal så mange liv ødelægges af tåbelige bilister?

Gad vide om nogle lægger mærke til lyset og blomsten ved stenen, om nogle stopper op og tænker sig om?

"Fik du set det du ville" sang vi i kirken til jeres begravelse - som du selv havde valgt - men nej, du fik langt fra set alt det du ville, du nåede kun 19 år og havde jo livet foran dig med masser af planer, troede vi.

De kærligste, men triste knus og tanker, mor                                              

 

 

 
29. juni 2006
Kære Mathias   

Hjertelig tillykke med de 23 år.
Hjertelig tillykke med denne - din-min-vores allesammens - hjemmeside, din fødselsdagsgave i år.
Eller gave er så meget sagt, du købte jo selv domænet, men når nu du ikke selv kan lave den, såeee…
Må jeg jo, med lidt hjælp..
Hvorfor ?
Tjaee, ved det knap nok selv, men har vist brug for et sted at skrive til dig og Andreas, et sted hvor andre kan skrive til jer og os, håber jeg.
Suk, forstår ikke det er 23 år siden du kom til verden.
Og forstår slet ikke du ikke kommer hjem igen… At det er mere end tre et halvt år siden du døde sammen med Andreas L
Tjoee, jeg ved da nok du og Andreas aldrig kommer hjem, jeg VED det, - men jeg forstår det ikke.

Glæder mig til vi ses igen
det gør vi da…

 

 

Udsigten fra toppen af Stöten - ferien 96
 
 
 
 
1. december 2006

Kære Mathias.. 

Hvad kan jeg dog huske af dit alt for korte liv ? Alt for lidt !
Du fik prøvet en del ting;
Gik til gymnastik, spejder, svømning, badminton, håndbold ganske kort, tennis fik du vist også prøvet, bordtennis hvor du var RIGTIG go', du fik en enkelt skiferie, du var på kajakture, cykelture, elskede Sverige - naturen..

Din første store kærlighed - efter mig, forståes -
husker du ham her ?


Bamse, nu med sele

 

 

 

Ham ku' du ikke undvære og du fik ham med dig til sidst, - om end han var noget miserabel af mange knus, tårer, vasketure og glade tider sammen med dig..

 

 

 


Her er han, og du med, lidt ældre, ka' du se forskellen - på bamse, altså J

Jeg skal nok finde flere billeder, men giv tid, det er ikke det nemmeste det her -
hverken på den ene eller den anden måde. Derfor har jeg heller ikke fået skrevet til Andreas, men du må hilse..